Åbningstider:
Mandag til Lørdag: 08 - 18
Kontakt os:
+45 00 00 00 00

Tandlægekræk

Tandlægeskræk

Cirka 4 % af alle voksne danskere lider af tandlægeskræk i så høj grad, at de undgår behandlinger helt og aldeles. Når tandlægeskrækken er så voldsom, kaldes den odontofobi. Det er altså langt fra ualmindeligt at være nervøs for tandlægebesøg – faktisk står netop tandlægeskrækken næsthøjest på listen over de mest almindelige fobier, kun overgået af højdeskrækken.

Tandlægeskræk kan i højere grad end mange andre fobier påvirke ens helbred både fysisk men også psykisk. En person, der lider af klaustrofobi, altså angsten for lukkede rum, undgår typisk elevatorer, og tvinges af sin angst til at tage trappen i stedet for – ganske upraktisk, men egentlig sundt i det lange løb. En person, der lider af odontofobi, vil undgå tandlægebesøg for enhver pris, selv hvis vedkommende har tandpine. Uden tandlægebesøg, risikerer tænderne at forfalde, hvilket kan påvirke tyggeevnen og tændernes udseende men også patientens selvværd og samvittighed på længere sigt.

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så mist ej modet – der er hjælp at hente! Vores tandlæger er specialiserede i at behandle patienter med tandlægeskræk, og står klar til at hjælpe. Herunder giver vi 7 gode råd til dig med tandlægeskræk, som vi anbefaler at du læser, inden du møder til din første undersøgelse. Du kan desuden booke en tid hos din tandlæge i Valby lige her.

 

  1. Erkend din frygt, og stå ved den. Der er intet flovt over at have tandlægeskræk, og vi møder patienter som dig hver eneste dag.
  2. Fortæl os, hvad det er ved tandlægebesøget, der virker skræmmende for dig. Er det lydende? Instrumenterne? Smerten? Eller måske noget helt fjerde? Uanset hvad din angst bygger på, står vi klar med råd og hjælpemidler, der kan gøre tandlægebesøget lettere for dig.
  3. Vær altid veludhvilet, afstresset og mæt inden du møder til behandlingen. Vi har erfaret, at det kan hjælpe patienter med tandlægeskræk, at få en tid først på dagen, så du ikke skal være nervøs hele dagen. Du er også mere end velkommen til at medbringe et familiemedlem eller en god ven som støtte under behandlingen.
  4. Aftal regelmæssige konsultationer, så du vænner dig til de indtryk, du møder under et tandlægebesøg og kommer ind i en god rytme. Overhold mødetidspunkterne, og undgå for så vidt muligt at melde afbud – det forværre blot den dårlige samvittighed.
  5. Fortæl din tandlæge, at du gerne vil vide, hvad der kommer til at foregå under behandlingen. Vores tandlæger står klar til at forklare både indledende og løbende om instrumenterne og deres formål, samt berolige dig hvis det bliver nødvendigt. Aftal et signal, evt. et vink med hånden, som du kan lave, hvis du har brug for en pause.
  6. Du kan altid bede din tandlæge om et håndspejl, hvis du mener at det vil hjælpe dig. Nogle af vores patienter har stor glæde af at kunne se hvad der foregår, hvorimod det for andres vedkommende blot gør processen sværere – det er ganske individuelt.
  7. Spørg altid tandlægen hvis der er noget, du ikke forstår, eller noget, du vil vide mere om.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>