Åbningstider:
Mandag til Lørdag: 08 - 18
Kontakt os:
+45 00 00 00 00

Bestil Tid

Book en tid hos os

Dit Navn (skal udfyldes)

Din Email (skal udfyldes)

Mobil nummer(skal udfyldes)

ønskede behandling dato (DD-MM-YYYY)

Beskriv den behandling du ønsker hos os

I formularen kan du bestille en tid hos Valby Tandlægen. Når du trykker ”Send”, vil din anmodning blive sendt direkte til vores personale, hvor vi inden for ganske kort tid vil behandle din bestilling og ringe dig op. Her finder vi i fællesskab ud af hvor lang tid, der skal sættes af til din behandling, og du vil have mulighed for at stille spørgsmål til behandlingens pris mm., så du undgår en økonomisk overraskelse.

Er du ny patient hos Valby Tandlægen?
Loven siger, at en tandlæge er forpligtet til at have en journal, hvori den nye patiens tandsæt kortlægges. I sådan en journal skal der stå hvilke og hvor mange tænder, du har. Der skal også stå, om du har fået lavet nogle huller med enten plast eller sølv, og i så fald hvor disse fyldninger sidder. En sådan journal bliver anvendt som identifikation ved eksempelvis brandulykker, så det er meget vigtigt, at man har en. Hvis du skifter til Valby Tandlægen fra en anden dansk tandlæge, har din forhenværende tandlæge allerede oprettet en sådan journal, og hvis du oplyser klinikkens navn og evt. telefonnummer, sørger vi for at have din journal klar til når du besøger os første gang.

Dit første besøg hos os.
Når der er styr på din patientjournal, vil en af vores dygtige tandlæger foretage et eftersyn af hele din mund – det indebærer altså ikke blot tænderne, men også tandkødet, dine slimhinder og dit kæbeled. Denne undersøgelse vil gøre det klart, om der er behandlingskrævende tilstande. Hvis dette er tilfældet, vil din tandlæge kortlægge en behandlingsplan for dig, og sammen taler I om de forskellige behandlingsmuligheder. Din tandlæge kan her give dig et prisoverslag på behandlingen, så du for så vidt muligt undgår ubehagelige økonomiske overraskelser.

Hvis vi ved dit første besøg støder på problemer, der kræver akut behandling – eksempelvis et lille hul, der kræver en fluorlakering, så det holdes nede til næste konsultation – vil vi foretage en mindre behandling. Sådanne behandlinger er ikke inkluderet i prisen for en almindelig undersøgelse. Ved dit første besøg vil der ikke blive foretaget større behandlinger – er det nødvendigt, vil vi give dig en ny tid inden for en uge.

Er det længe siden, du sidst har besøgt en tandlæge?
Hvis det er mere end et år siden du sidst har været ved tandlægen, anbefaler vi at du får taget røntgenbilleder af hele dit tandsæt. Langt de fleste huller opstår i mellemrummet mellem tænderne, hvor der kan være svært at holde rent og samtidig svært at opdage. Når vi tager et røntgenbillede, kan vi opdage selv de helt små huller.

Vi anbefaler derudover, at du får foretaget en tandrensning, hvis det er længe siden, du sidst har besøgt en tandlæge. Det er vigtigt at man får fjernet tandsten, og det er ikke noget, man selv kan gøre. Tandsten samler bakterier, og kan i ekstreme tilfælde vokse sig så store, at de gør ondt eller kommer til at genere tyggeevnen.

Priserne for henholdsvis røntgenbilleder og tandrensninger, er ens hos alle tandlæger i Danmark, da de er fastlagt af Sundhedsstyrelsen.